KARMA for restful Nordic sleep

Sengeserien KARMA indhyller dine nætter i minimalistiske linjer, indbydende kvalitetsmaterialer og dansk møbelhåndværk.

I tæt samarbejde med de bedste produktudviklere og designere, har vi udviklet en serie af senge, der forener funktionalitet og æstetik. KARMA tager afsæt i et sanseligt univers inspireret af den nordiske natur. Alt fra den harmoniske farvepalette til det luksuriøse materialevalg understreger vores danske ophav. Enhver detalje er udtænkt for at give dig de bedste forudsætninger for den dybe søvn.

Med et kompromisløst fokus på uovertruffen søvnkomfort introducerer vi sortimenterne: KARMA Classic, KARMA Lux og KARMA Premium.

Rammen for dit hjerterum

Morgenmad kærligt serveret på sengen, dagens første hastige e-mail, et tiltrængt godnatkys inden lyset slukkes eller familiens mindste, der søvndrukken kommer snigende i løbet af natten. I det moderne hjem danner sengen rammen for det levede liv.

Det er i soveværelset, du starter og slutter din dag – hver dag. Soveværelset udfordrer derfor køkkenets status som hjerterum. Og det sætter krav til mere end boxmadrasser og pocketfjedre. Farver. Former. Funktioner. Forskellige valg til forskellige behov. Skab den ideelle ramme for din hverdag og sæt dit personlige præg på din KARMA seng med vores omfattende tilbehørsprogram af gavle, ben og sengemøbler.

Gå på opdagelse i de tre sortimenter fra KARMA og skab soveværelset fra dine drømme.